Surfing i Østersøen? Det lyder for mange som en joke. Men det er det ikke. Der er bestemt bølger her, bare ikke hver dag og ikke på bestilling. Den, der ved, hvornår det kører, fanger overraskende gode dage. Vi forklarer, hvad der er afgørende.
Ja, men kun når stormen hjælper
Østersøen er et indhav; her ruller ingen havsveld ind som i Portugal. Bølger opstår kun lokalt, gennem kraftig vind direkte ud for kysten. Det betyder: sæsonen er efterår og vinter, groft fra oktober til april, når stormene presser vandet ind mod kysten. Uden storm forbliver havet fladt. Ud for Fehmarn bygger der sig en ren bølge op ved kraftig nord- til nordøstenvind, Rügen leverer ved vestenvind om efteråret.
Hvornår det kan betale sig, læs forecastet
For ikke at køre forgæves derud er det værd at kigge i bølgevarslet. Det vigtige er perioden, altså sekunderne mellem to bølger. Jo længere, desto mere ordnet og kraftfuld kører bølgen. I Østersøen er perioderne korte og bølgerne stejle, det gør dem specielle, men rigtig sjove på gode dage. Apps som Surfline eller Windguru hjælper med at vurdere, dertil et kig på vindretning og styrke.
Nordsøen, den mere pålidelige adresse
Vil du surfe oftere og mere pålideligt, kører du til Nordsøen. Sylt er centrum for den tyske surfkultur, St. Peter-Ording byder på masser af plads og flade områder for begyndere. Der kommer mere bølge ind på grund af det åbne hav. I modsætning til Østersøen skal du her tage hensyn til tidevandet: ved lavvande er der flade render at øve i, ved højvande bryder bølgen foran sandbankerne.
Førstegangsindkøb med eksempler ud fra kropsvægt
Når du skal lære at bølgesurfe, gælder: hellere et stort, voluminøst softboard (skumbræt). Det bærer godt, tilgiver fejl og gør ikke ondt ved fald, netop en fordel i den korte, stejle Østersøbølge. Vejledende værdier:
| Kropsvægt | Boardlængde | Volumen (begynder) |
|---|---|---|
| ca. 45 kg | ca. 7’0–7’6 | ca. 55–65 L |
| ca. 65 kg | ca. 7’6–8’2 | ca. 75–90 L |
| ca. 85 kg | ca. 8’2–9’0 | ca. 95–110 L |
| ca. 100 kg | ca. 9’0–9’6 | ca. 110–130 L |
Jo mere volumen, desto lettere fanger du bølgen og står tidligere op. Kortere, tyndere boards kommer senere, når du sikkert padler ind i bølgerne. Dertil hører altid en varm våddragt, for Østersøens bølgesæson er efterår og vinter.
Surfing i Østersøen er ingen myte, men et insidertip til den kolde sæson. Pak en varm våddragt, hold øje med forecastet, og slå til, når stormen sender bølger. Til den pålidelige bølgetur er Nordsøen en udflugt værd. Begge dele finder du i vores spotguider.
Hvornår præcis, og hvor, Østersøen har bølger
Bølgesæsonen på Østersøen er efterår og vinter, groft sagt september til marts, når kraftige lavtryk trækker hen over havet. Bølger opstår kun, når vinden blæser længe og stærkt nok fra den rigtige retning over en stor vandflade, det såkaldte fetch. Din bedste chance er derfor under og kort efter en storm, med pålandsvind. I roligt sommervejr forbliver Østersøen spejlblank.
Hvor der er bølger, afhænger af, hvordan kysten vender: en strand, der er åben mod vindretningen, får bølger, en beskyttet gør ikke. Udsatte strækninger på Femern, Rügen og langs Mecklenburg-Vorpommerns åbne kyst leverer i de rette storme. Mere pålidelig end Østersøen er Vesterhavet, for eksempel Sylt, som næsten altid har en grunddønning og er en tur værd.
Men ærligt talt: efterårs- og vintersurfing betyder koldt vand og barske forhold. En tyk våddragt med hætte og handsker er et must, hvilken der passer, ser du i våddragt-guiden. Og stormbølger er ikke stedet for dine første forsøg: ved fralandsvind bliver du drevet ud, så bliver du på land. Start under overskuelige forhold, helst med et kursus, og hold øje med Wind-Check.